Go to Top

Social- og sundhedsassistent til rehabilitering med høj delegation og uddannelse – aftenvagt

CareMatch søger for Birkegangen i Nærum

 Hegnsgården arbejder med en høj grad af overdragelse og delegation til Social- og sundhedsassistenter. Afhængig af din erfaring og viden kan du arbejde med palliation, ernæring, forflytning og instrumental sygepleje. Du bliver uddannet i TOBS ved ansættelsen og senere i farmakologi.

Du får spændende opgaver, der stiller krav til din faglighed og evne til at tage ansvar og beslutninger. Der er stor aktivitet og vi kender ikke dagen, da der er udsving i både borgernes behov og kompleksitet.

Høj faglighed i en travl hverdag

Vi er et center med komplekse sygeplejeopgaver, hvor vi vægter faglighed højt. Vi oplever, at vores borgere bliver tiltagende komplekse, hvilket stiller store faglige krav til dig.

Du har det sygeplejefaglige ansvar for borgeren og deltager i helhedsplejen. Du medvirker til organiseringen af de forskellige behandlingsforløb og indgår i et team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Oplæring, udvikling og uddannelse

Du kan forvente en stejl læringskurve gennem oplæring, så du kan løfte opgaverne. Vi arbejder med kompetenceprofiler og flowcharts til at hjælpe vores prioritering, når vi har travlt.

Vi arbejder bl.a. med tidlig opsporing og triage, hverdagsrehabilitering, forebyggende og sundhedsfremmende sygepleje. Palliation og omsorg for terminale borgere er også en opgave som vi vægter højt.

Vi uddanner også i farmakologi og tilbyder TOBS simulationskursus i samarbejde med Hillerød Hospital.

Din profil

Du har interesse i at blive udfordret i både grundlæggende- og kompleks sygepleje og har lyst til, at anvende din faglighed til at udøve helhedssygepleje, samt i stand til at koordinere og planlægge borgerforløb med fokus på borgerens livskvalitet.

 

  • social- og sundhedsassistent med bred klinisk viden
  • Gerne medicinsk og/eller kirurgisk erfaring
  • Du er god til at skabe overblik/sammenhæng
  •  Du har gode IT-kompetencer

 

I det daglige har vi fokus på det tværfaglige samarbejde med læger, terapeuter og ernæringsassistenter/økonoma, og afholder ugentligt tværfaglige konferencer.

 

Om centeret

Der er 23 borgere på afdelingen. Dine kollegaer på aftenvagten vil bestå af 3 andre dygtige og erfarne fagpersoner. Vi stræber efter rette kompetencer til rette opgave.

 

Vi er et tværfagligt team af veluddannede og meget engagerede medarbejdere og ledere, hvor højt fagligt niveau og engagement vægtes højt og både afdelingsledere og centerleder er sygeplejersker.

 

Hegnsgården ligger i smukke omgivelser, ved park og sø op til Jægersborg Hegn og tæt på offentlig transport.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 28 timer i fast aftenvagt, med arbejde hver anden weekend.

 

Løn forhandles efter gældende overenskomst. Ansættelse i Ældreområdet er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.

 

Yderligere information

Rudersdal kommune samarbejder med CareMatch om denne ansættelse. Du er velkommen til at kontakte Mads Henriksen på 42 48 40 42 ellermlh@carematch.dk.

 

Send dit CV og motivation til job@carematch.dk.

 

Du er også velkommen til at ringe og aftale et uforpligtende besøg.