Go to Top

Social- og sundhedsassistent til mindre plejehjem med stærke værdier og nærværende ledelse – dagvagt

CareMatch søger for plejehjemmet Søster Sophies Minde, Diakonissestiftelsen

Til et mindre og hjemligt plejehjem på Frederiksberg, søger vi en social- og sundhedsassistent, der brænder for at sikre livskvalitet for beboerne. Vi opnormerer, da vi har udvidet med 12 pladser.

Nær ledelse

Du bliver en del af et team med en sygeplejerske og primært social- og sundhedsassistenter. Vi møder ind sammen om morgenen og arbejder med triagering.

Vi har god ledelse, da vi har en nærværende sygeplejerske, en ledende sygeplejerske og forstander, der går i front for fællesskabet og et godt arbejdsmiljø. Du vil opleve, at dine kolleger føler en nærhed og at alle tager sig godt af hinanden.

Vores trivselsundersøgelser er gode og vores ledere er dygtige til at støtte og tage hånd om dig.

Du kan bruge din faglighed og arbejde med elever

Selvom vi har sygeplejersker i teamet, så får du opgaver med f.eks. sår, medicin, som ansvarshavende i weekenden eller palliative forløb, der udfordrer din faglighed og giver mulighed for at du kan bruge din uddannelse.

Hvis du er praktikvejleder, så bliver der brug for dine kompetencer fra efteråret, hvor vores nuværende vejleder går på pension.

Din faglige og personlige profil

Vi forventer, at du er engageret og kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og samtidig indgå i et team. Har du samtidigt humor, så passer du lige ind.

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du har erfaring med og interesse for ældreområdet
  • Du er mødestabil
  • Du kan dokumentere
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde

Diakonissestiftelsens stærke værdigrundlag

Det er vigtigt, at du kan se dig selv i værdigrundlaget:

  • Medmenneskelighed, ordentlighed og respekt i samarbejdet med beboerne og deres pårørende
  • Samarbejde med kolleger og med frivillige i at skabe en hverdag med livskvalitet
  • Arbejdsglæde og positiv energi
  • Faglig stolthed i arbejdet

Søster Sophies Minde

Der er 34 plejeboliger og to private aflastningspladser. I huset er der også ca. 40 ældreboliger, og vi arbejder meget med fællesskaber på tværs af alder og ressourcer. Vi giver pleje og omsorg med mennesket i centrum.

Yderligere informationer

Stillingen er på mellem 30-35 timer efter aftale med hver 3. weekend. Du ansættes på overenskomst.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads Henriksen på 42 48 40 42 eller job@carematch.dk, hvor ansøgning med CV og relevante bilag sendes til. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi ansætter løbende.

Ansøgningsfrist               Løbende

Ansættelse                          Efter aftale