Regionerne skriger på arbejdskraft i sundhedssektoren, men kan ikke bruge ansøgningerne fra Indien til noget.

 

Selv om Danmark er gået målrettet efter at rekruttere især indisk sundhedspersonale, og regionerne har modtaget hundredvis af ansøgninger, vil der sandsynligvis ikke blive ansat én eneste.

 

Danmark har brugt millioner på et initiativ, der blandt andet skulle tiltrække indisk sundhedspersonale.

 

Derfor er regionerne siden midten af december sidste år blevet bombarderet med jobansøgninger fra læger og sygeplejersker, primært bosiddende i Indien. Regionerne kan dog ikke bruge ansøgningerne fra Asien til noget som helst.

 

»Det er uheldigt, at der satses så meget på at tiltrække sundhedspersonale fra Asien, når vi i regionerne ikke har mulighed for at ansætte dem på grund af problemerne med autorisation, opholdstilladelse, sprogoplæring og integration. Resultatet er, at man har brugt spildte kræfter på at tiltrække dem, vi spilder kræfter på at svare hver især, og så er det synd for de her stakkels mennesker, der har en forhåbning om at komme herop,« fortæller Annette Lunde Stougaard, der er ansvarlig for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i Region Syddanmark og har modtaget 2-300 ansøgninger fra indere siden jul.

 

I de øvrige regioner nikker man genkendende til problemstillingen og taler om op mod 500 ansøgere siden jul, og ingen har ansat en eneste eller overvejet det.

 

 

Indernes pludselige interesse kommer højst sandsynligt fra et såkaldt Work In Denmark Center, man oprettede som pilotprojekt i midten af oktober i New Delhi. Centerets formål er at tiltrække og hjælpe højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark – primært indenfor ingeniør-, IT- og sundhedsområdet.

 

»Vi har ikke lavet særlig meget opsøgende arbejde, men vi har fået en del medieomtale, som sikkert har fået ringene til at sprede sig i vandet om, at Danmark søgte sundhedspersonale. Og med det marked der er for private agenter, der hjælper folk til udlandet hernede, er det sikkert gået hurtigt,« siger Per Asp Larsen, der leder centeret.

 

Samtidig er der engelsksprogede brochurer på denmark.dk, hvor der står at Danmark er på udkig efter sygeplejersker og speciallæger.

 

I brochurerne står intet om de mange problemer, der er ved at få job som sygeplejerske eller læge, når man ikke kommer fra Europa.

 

»Der står at arbejdsvilkårene er fantastiske, og vi tilbyder sprogundervisning og hjælp til ægtefællejob og så videre. Og det gør vi også, når vi først får dem herop,« siger Annette Lunde Stougaard.

 

Udenrigsministeriet står bag både brochurerne og centeret i New Delhi. De har aldrig spurgt Danske Regioner til råds omkring placeringen af jobcenteret, der koster cirka tre millioner om året, selvom det er regionerne, der skal aftage sundhedspersonalet.

 

»For at afprøve alle centrets funktioner i sammenhæng – ikke mindst de konsulære opgaver – skulle centret ligge uden for Schengen-området. Forud for beslutningen om centrets placering blev der gennemført konsultationer med en række eksterne interessenter. Konklusionen herpå var, at Indien var det mest naturlige sted for placeringen af pilotprojektet,« fortæller kontorchef Niels Høyer.

 

»Det virker ikke særlig gennemtænkt. Det er naturligt at politikerne tænker i løsninger på de problemer, sygehusvæsnet har, men nogle gange glemmer man mellemregningerne, selvom alle erfaringer viser, at problemerne ikke kan klares med et hurtigt fix af udenlandske læger,« siger Jens Winther Jensen, der er formand for lægeforeningen.