|
Lægeforeningen frygter, at kronisk syge får ringere behandling, hvis ekspertsygeplejersker skal overtage en større del af ansvaret for dem. Sygeplejerådet og politikere bakker op.
Danskere med kroniske sygdomme vil få en ringere behandling, hvis det bliver ekspertsygeplejersker, der skal tage sig af dem.
Sådan lyder Lægeforeningens hårde kritik af et fælles udspil fra Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner, der presser på for at få indført en videreuddannelse til ekspertsygeplejerske for at gøre sygeplejerskefaget mere attraktivt for de unge og samtidig skaffe personale til at behandle det stigende antal kronisk syge.
Udspillet kommer samtidig med, at en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) viser, at der aldrig har været så mange ubesatte sygeplejerskestillinger – knap 2.500 – som i dag på landets sygehuse og ude i hjemmeplejen.
»Men det er den forkerte vej at gå at uddanne ekspertsygeplejersker til at tage sig af de kronisk syge. De har jo ofte flere lidelser og får måske ti præparater eller flere. Det er altså en langt mere kompleks gruppe at behandle end så mange andre, og derfor kan man ikke bare uddelegere behandlingen til sygeplejersker, som stadig vil være ringere uddannet end læger. Det vil få karakter af andenrangssygdomme, og det er urimeligt. Var jeg kronisk syg, ville jeg tilses af en læge,« siger Erik Kristensen fra Lægeforeningens bestyrelse.
Lægeforeningen mener også, at der allerede i dag er gode muligheder for at uddelegere nogle af lægernes opgaver til sygeplejerskerne, og at det ikke tjener noget formål at flytte rundt på opgaverne, når der er personalemangel på begge områder.
Absurde flaskehalse
Sygeplejerskerne afviser, at det skulle betyde en ringere behandling, hvis ekspertsygeplejersker får lov til f.eks. at ordinere medicin og stille diagnoser på udvalgte områder. Formanden for DSR, Connie Kruckow, henviser til de gode erfaringer i andre lande.
»På de svenske vårdcentraler kan sygeplejersker godt finde ud af at sætte en pind ned i noget urin og se, om patienten har en infektion. Men det kan vi ikke herhjemme, medmindre den enkelte læge uddelegerer opgaven. Vi må heller ikke råde en sukkersygepatient om, hvad han må tage af insulin, mens han har influenza, uden at lægen principielt skal spørges. Det medfører nogle absurde arbejdsgange. Derfor bør Sundhedsstyrelsen have bemyndigelse til at fastslå på hvilke områder, sygeplejersker har selvstændig ordinationsret,« siger Connie Kruckow.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), konstaterer også, at der er rigeligt med arbejdsopgaver i det danske sundhedsvæsen: »Dét der med at holde på de og de opgaver må stoppe, så vi undgår flaskehalse.«
I Folketinget presser et stort flertal også på for at få indført ekspertsygeplejersker hurtigst muligt for at lokke flere unge ind i faget og dermed løse udfordringerne ved et stigende antal syge.
»Vi bliver nødt til at signalere til de unge, at det som sygeplejerske ikke kun handler om at stå og vaske fru Jensen. Det handler også om en række andre, gode opgaver, ligesom der er gode karrieremuligheder,« siger Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen.
Af Flemming Steen Pedersen, Berlingske Tidende d. 10. april 2009. |