|
På denne side bringer vi løbende nyheder, der omhandler de områder, vi beskæftiger os med.
Formålet er at fremme interessen for områderne.
Skoleledere jubler overskoleforslag
Formanden for skolelederne glæder sig over forslag fra KL om mere elevansvar. Skolen mangler fokus på læring, mener lederformanden.
Folkeskolen skal nytænkes, og elevernes læring skal mere i fokus.
Sådan lyder det fra formanden for Skoleledernes Forening, Anders Balle, der dermed bakker helhjertet op om et nyt skoleudspil fra Kommunernes Landsforening (KL).
Ifølge KL-forslaget skal det fra 6. til 9. klasse være slut med faste timer i én klasse med en enkelt lærer ved tavlen. I stedet skal eleverne selv være med til at sammensætte deres skema med en blanding af forelæsninger, værksteder, kurser og projekter. Og gerne på tværs af klassetrin.
Udsatte unge kæmper med psykiske lidelser
Et voksende antal unge bukker psykisk under for de krav og forventninger, samfundet stiller dem. Det er en gruppe, som det kommunale system ikke er gearet til at håndtere, viser ny rapport. Eksperter efterlyser en langt mere individuel og håndholdt indsats for over de meget sammensatte problemer, de unge står med.
Vi støtter projekt 'Uden For'. Læs mere om det her:
Hjemløse udlændinge kan fra i nat skifte soveposer og den frosne jord ud med tæpper og oppustelige liggeunderlag.
Det sker, når Samuelskirken på Nørrebro åbner dørene for dem.
Herberger, der modtager offentlig støtte, må ikke huse udenlandske statsborgere, og det betyder, at særligt udsatte østeuropæer mangler steder at overnatte.
Der skal godt nok tages fat
Pressemeddelelse, FOA, januar 2009.
"Kigger man isoleret på den kommunale ældrepleje så udvikler udfordringen sig fra voldsom til mega-stor. Ældreplejen skal i alt i løbet af de næste 10 år nyansætte 60 % svarende til 60.000 medarbejdere. Tættere på at se Titanic lige foran isbjerget på sit indre filmlærred kommer man næppe." Læs hele pressemeddelelsen fra FOA's Forbundsformand, Dennis Kristensen, her.
Elendige ledere gør medarbejderne syge
En del af den dårlige ledelse, der bedrives rundt om på virksomhederne, er decideret sygdomsfremkaldende hos medarbejderne, siger Jørgen Krogh Larsen, konsulent i HR og personaleforhold. Patogen ledelse kalder han fænomenet, som i høj grad skyldes, at virksomhederne ikke er grundige nok, når de ansætter ledere og chefer.
|
|
|