Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
     
Referencer/Cases



 
Hospice Sjælland. 
 
I forbindelse med ansættelse af ny ledelse på Hospice Sjælland har vi haft stor glæde af at samarbejde med CareMatch. Deres store ekspertise på rekruttering af ledende personale inden for sundhedsområdet er kommet os til gode.
 
Samarbejdet er foregået i en meget konstruktiv, åben og positiv atmosfære, hvor CareMatch har lagt meget stor vægt på at finde de personer, der passer ind i den kultur, der er på Hospice Sjælland.
 
Netop evnen til at indleve sig i virksomhedskulturen betyder, at vi også i fremtiden vil gøre brug af CareMatchs ekspertise i forbindelse med rekruttering af nøglepersoner til Hospice Sjælland.
 
Derfor kan jeg også anbefale andre at gøre brug af den store ekspertise, CareMatch er i besiddelse af, når det gælder ansættelse af nøglepersonale.
 
 
Peder Kjærsgaard
Bestyrelsesformand, Hospice Sjælland. Juni 2010
 

 
 
Adeleide Vuggestue, 2820 Gentofte 
 
Vi har været utrolig tilfredse med CareMatch's indsats, da vi skulle have en ny leder til vuggestuen.

Vi havde først selv prøvet at finde en kandidat gennem annoncering, men fik kun få ansøgninger, som ikke svarede til vores behov.

CareMatch gjorde et grundigt forarbejde og under hele forløbet har vi haft en god dialog, så vi hele tiden vidste hvordan processen gik.  På trods at et svært marked præsenterede de flere kvalificerede kandidater og vi fik ansat en leder, der lever op til vores forventninger.

CareMatch's konsulenter har været gode sparringspartnere, der alt tid var disponible til at svare på de spørgsmål vi havde undervejs og hjælpe os med at træffe den rigtig beslutning. Vi har hele tiden følt at de prioriterede vores rekruttering og har været glade for samarbejdet.

 

Næstformand i bestyrelsen i Adelaide vuggestue, Christine Gouchault (januar 2010)

 


 

 
Lunden, Psykiatrisk Bofællesskab, 2605 Brøndby
 

"Vi valgte at samarbejde med CareMatch, fordi der kom færre og færre ansøgninger, når vi slog stillinger op i de traditionelle medier, lokalaviser, Søndagsavisen, dagblade, internet, og mere end én gang har vi været i den situation, at vi efter gennemgang af ansøgninger måtte konstatere, at der ikke var en eneste kvalificeret blandt ansøgerne. Vi var i en situation, hvor vor rekrutteringspraksis var dyr, ressourcekrævende og ofte resultatløs.

Vi oplever samarbejdet som værende godt. CareMatch klæder sig grundigt på. De danner sig et indtryk af virksomheden ved besøg og samtaler med ledelse og medarbejdere, således at de kan præsentere virksomheden på den mest troværdige måde over for eventuelle ansøgere.
Dialogen med konsulenterne fra CareMatch undervejs er god. Den baserer sig på gensidig åbenhed og tillid. De forsøger ikke at etablere et match, hvis de ikke føler sig sikre på, at det holder, og de lægger vægt på, at afgørelsen om ansættelse selvfølgelig ligger hos virksomheden.
 

Først og fremmest har samarbejdet betydet henvisning af en lang række velkvalificerede og engagerede medarbejdere
- typisk nogle, der overtrumfede vore krav. I de 16 måneder, samarbejdet har stået på, har vi ansat 14 medarbejdere via CareMatch. Af disse er kun 2 efterfølgende holdt op. Vi sparer altså ressourcer i organisationen, fordi vi skal afse meget mindre tid til ansættelse og introduktion.
Da CareMatch tager sig af en stor del af forarbejdet med ansøgerne, er vort ressourceforbrug i forbindelse med den enkelte ansættelse også væsentlig mindre.”

Forstander Thorkil Skov (november 2008)

 

 
Plejecentret Kærbo, 2100 København Ø

”På plejecentret Kærbo indledte vi samarbejdet af NØD, kan man næsten sige.
 
Vi havde bekostet rigtig mange penge på annoncer, som ikke førte til, at de helt rigtige søgte stillingerne.
Vi var klar over at det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft inden for plejeområdet i disse tider, og vi var endnu mere klar over, at hvis vi skulle ramme de medarbejdere der passede til det, vi gerne ville have, skulle vi i gang med at sælge os selv på en helt anden måde. – og hvor finder man lige ressourcerne til det? Dem fandt vi i CareMatch.
 
 
Fra vi underskrev kontrakten i juli måned 2008 og til vi fik ansat de to første kvalificerede medarbejdere gik der 2 måneder. Vi fik flere at vælge i mellem, og kunne konstatere at det pludselig var os der kunne vælge.
Det vi har oplevet er at der foreligger en meget klar og specificeret profil af ansøgeren.
Profilen indeholder, udover en meget grundig præsentation af medarbejderen, alle relevante oplysninger som erhvervserfaring, specialer, referencer, uddannelser, kurser, social stilling, fritid, sygdomshistorik og værdier. Men samtidig har vi oplevet at vi blev vurderet på vores værdier, vores måde at håndtere arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø, og vores personalepolitik og brugerpolitik.

Det vil sige en profil af vores plejecenter, som så skal matches med profilen af ansøgeren. Det er ikke dyrt, hvis man sammenholder det med den tid der skal bruges på udfærdigelse af annoncer, svar på ansøgninger, indkaldelse til samtaler, tid til samtaler / ansættelsesudvalg, indhentning af informationer og skriftligt svar til de ikke kvalificerede ansøgere.
 

Samarbejdet med CareMatch har fungeret meget fint.
Anders og Mads har besøgt plejegrupperne. Drøftet holdninger og forretningsgange med medarbejderne og dannet sig et indtryk af funktioner, værdier og kultur, - hvem vil lige passe ind der – og hvilke kvalifikationer skal der til der. Vi har besøgt CareMatch og fået et indblik i deres forretning, deres værdier og samtaleform.
 

Vi fik tillid til dem,
og vi har fået bekræftet at det var en god beslutning at indgå i et samarbejde med CareMatch.”

Forstander Johanne Petersen (oktober 2008)
 

 
 
 
 
Plejecenteret Rosenborgcenteret 1309 København K
 
"Jeg har benyttet CareMatch til rekruttering i forskellige dele af organisationen og jeg har oplevet medarbejderne i CareMatch som både kompetente, sympatiske og innovative.
 
Rosenborgcenteret deltog som arbejdsplads i CareMatch´s projekt ”den gode historie” hvor de sponserede spalteplads i Jyllandsposten og 24timer med en af de gode historier fra vores arbejdsplads.
Det var en hel side i farver om os og det var en god artikel som bidrog til at forstærke vores brand og vores image.
 
CareMatch er altid parate med nye relevante tiltag og det gør at man føler sig mere som samarbejdspartner end som kunde."
 
 
Forstander Domenique Nguyen (april 2009)