|
Religiøsitet i verdens mest kapitalistiske land
Da jeg først kom til San Francisco i starten af september 2009, mødte jeg et ægtepar på stationen da jeg ventede på toget ud til Davis. Vi faldt i snak da de spurgte om jeg skulle være her i længere tid pga. al min bagage, og jeg fortalte dem at jeg skulle studere på UC Davis de næste 9 måneder. Sjovt nok var ægteparret også fra Davis. Det næste de så spørger mig om er om jeg går i kirke. Det spørgsmål overrumplede mig lidt og jeg synes det var noget underligt noget at spørge om. Jeg måtte pænt svare at nej, det gør jeg ikke. Og for at være høflig måtte jeg jo spørge om noget tilbage, så jeg spurgte om de selv gik meget i kirke. Til det svarede de, at ja, de gik i kirke hver søndag. Hmm, det var så mit første møde med folk fra den by jeg skulle bo i de næste 9 måneder. Det har så siden vist sig at Davis bestemt ikke er en meget religiøs by, men byens størrelse taget i betragtning er der en del flere kirker end man ville finde i Danmark, men de har alle sammen en forskellig religiøs retning.
Det har dog altid undret mig hvordan verdens mest kapitalistiske land kan være så religiøst som det er. Jeg har endnu ikke fundet nogen endelig forklaring men jeg synes det er et virkelig interessant emne. Hvis man reflekterer lidt over det, så rejste de første europæere fra Europa for at slippe for overgribende regeringer der blandede sig for meget. USA kunne tilbyde et liv med frihed og muligheder, og regeringen blev derfor indrettet derefter – med minimal indgriben i folks private liv. Europæere fra de forskellige lande havde muligheden for at bygge deres egne samfund op og bevare deres kultur (f.eks. Solvang uden for Los Angeles hvor der var en del danskere der slog sig ned) – i modsætning til slaverne – så det var meget naturligt at bygge et fællesskab op omkring kirken, da det var en ting man havde til fælles med de fleste fra ens oprindelsesland. Det er måske også en af grundene til at der er så mange forskellige kirker i hver by her i USA. Hver nationalitet kom med deres religion, og selvom det ofte var den samme religion, er der altid et lille tvist der gør den forskellig fra den religion der bliver praktiseret i kirken på den anden side af gaden. Amerikanerne selv kalder USA for Guds eget land, måske fordi USA er et land med så mange forskellige religioner der bliver praktiseret side om side på en relativ fredelig facon.
Fordi fællesskabet blev bygget op omkring kirken i sin tid, spiller kirken, selv i dag, en meget central rolle for de små samfund. Det er ikke bare det at gå i kirke hver søndag, men der foregår en masse aktiviteter, og igennem kirken er der rig mulighed for at blive frivillig i et projekt, bl.a. lave mad til hjemløse, eller samle penge ind i form af et arrangement som spejdernes næste hyttetur. Måske er det en af grundene til at USA's statslige hjælp til socialt udsatte er så ringe – det hele plejede at foregå gennem kirken, og det gør det på sin vis stadig men slet ikke i samme grad som tidligere. Nu skal det ikke komme til at lyde som om at sådan er det overalt i USA og at det gælder for alle amerikanere, at de er involveret i kirken. Sådan er det selvfølgelig ikke, men kirken har i den grad en mere fremtrædende position end i Danmark. Og man kunne så sige, nå ja, men så bruger de kirken som et samlingspunkt for forskellige arrangementer, mere end et hus til at praktisere religion i. Men det er ikke sandt, religionen er ikke ved at forsvinde ligesom mange siger den er i Danmark. I Danmark har vi selvfølgelig også troende kristne, men jeg vil sige at størstedelen af danskere enten ikke tror, eller også så bygger vi vores egen livsfilosofi hvor vi plukker ting fra forskellige religioner der passer ind i den måde vi ønsker at leve på. I USA er det anderledes. Selvom det er verdens mest kapitalistiske land med et frit marked, konkurrence og forbrugerisme der vil noget, spiller den specifikke religion stadig en stor rolle i mange amerikaneres liv. Det kan måske synes en smule mærkeligt at man på den ene side kan leve i et land der går så meget op i det materielle aspekt af vores samfund og samtidig kan leve efter Guds ord. Men for mig giver det egentlig meget god mening, og de senere år har vi sådan set også set den samme udvikling i Danmark bare i den mere livsfilosofiske retning som jeg talte om tidligere. Vores samfund har udviklet sig fra landbrug til teknologi, produktion og knowhow. Historien har vist at vi går i en retning hvor der er endnu mere fokus på materialisme og business, og hvor magien langsomt forsvinder, med mindre vi griber fat i religionen og inkorporerer den i vores hverdag. I USA holder de fast i den mere rene religion, og det er ikke kun som et samlingspunkt i kirken hver søndag, men det er i hele måden at leve på – at leve efter Guds ord. For mange skaber det tryghed, og det er et holdepunkt i en hektisk hverdag.
Men måske er det kun en del af forklaringen på hvordan religion kan have en så fremtrædende rolle i verdens mest kapitalistiske land. Jeg tror bestemt også at det har noget at gøre med hvordan religion er en del af amerikansk politik selvom stat og kirke er adskilt ligesom i Danmark. Hvis man ser på hvordan det Republikanske parti inkorporerer religion og Guds ord som en vigtig del af deres politik og måde at føre politik på, kan det ikke være nogen overraskelse at en stor del af befolkningen bliver præget af det. Republikanerne repræsenterer lidt under 50% af den amerikanske befolkning, og når de tager spørgsmål op som homoseksualitet og abort og i den grad knytter det til religion kan det ikke undgås at den konservative del af befolkningen bliver præget af det. Men så igen, hvordan hænger det sammen med kapitalisme, materialisme, forbrugerisme, teknologi og rationalisme?
Som sagt, er jeg endnu ikke kommet til nogen endelig forklaring, og jeg vil blive ved med at undres, og diskutere emnet, for det er virkelig interessant.
|
|
|
