|
Stigning i uddannelsesgebyrer medfører større klasseskel
Jeg vil tage fat i et helt centralt problem, som optager både studerende, forskere og undervisere på University of California i den her tid – stigningen i uddannelsesgebyrer som de studerende skal betale. Og det er i den grad en problematik der er synlig på campus, med demonstrationer og møder hver dag. I sidste uge var der 52 studerende der blev arresteret på campus pga. demonstrationen.
I sidste uge sad jeg til forelæsning i mit fag Race and Ethnic Relations. Vi har i de sidste par uger beskæftiget os med hvilke faktorer der påvirker forskellighederne i social mobilitet som etniske grupper oplevede og til dels stadig oplever i USA. Om det er diskrimination, ændringer i økonomien eller demografiske forandringer. Den dag var min professor ved at fortælle om de forskellige affirmative tiltag som USA har foretaget i forhold til at mindske disse forskelle i social mobilitet mellem etniske grupper (primært mellem afro amerikanere og amerikanere). Et eksempel på affirmative tiltag er f.eks. the Civil Rights Acts fra 1964 der forbød virksomheder der havde en kontrakt med staten at diskriminere. Det gælder f.eks. uddannelsesinstitutioner. Imens min professor er ved at fortælle, kommer der en stor demonstration forbi, og tager plads lige ude foran klasseværelset, hvor de råber så højt at hun har svært ved at fortsætte forelæsningen.
Demonstrationen bunder bl.a. i at University of California har vedtaget at øge undervisningsgebyrerne for de studerende med 32% fra næste år. For en bachelor-uddannelse der tager 4 år på UC Davis koster det ca. 200.000 kr. Med en stigning på 32% kommer det til at koste 264.000 kr. Det er muligt at modtage finansiel støtte fra universitetet eller få et lån, men det afhænger af ens forældres uddannelses- og indkomstniveau. Dvs. det er primært middelklassen der bliver ramt af stigningerne, da de ikke er berettiget til støtte eller lån, men kun lige klarer sig igennem. Overklassen har ingen problemer med at betale, da de alle sammen enten er uddannet læger eller advokater, og tjener godt.
Som I måske har hørt er Californiens økonomi langt fra den bedste i øjeblikket. I februar 2009 blev budgettet vedtaget for de næste 17 måneder vedtages. Californiens budget skal vedtages af 2/3 i begge parlamentets to kamre, og selv om Demokraterne har majoritet, så har de ikke selv de nødvendige to-tredjedeles flertal. Californiens underskud i februar 2009 lød på ca. 245 milliarder kr. Demokraterne vil, i øvrigt sammen med Arnold Schwarzenegger (der er Republikaner), klare de alvorlige økonomiske problemer med en kombination af store besparelser og kraftige skattestigninger, mens stort set alle de Republikanske politikere kun vil gå med til besparelser på de offentlige budgetter.
Ud over det store underskud på budgettet kæmper Californien, ligesom resten af USA, med arbejdsløshed og store dyk i boligpriserne. Det medfører et reduceret skattegrundlag og det øger de offentlige udgifter.
Så når University of California øger uddannelsesgebyrerne fra næste år, er det fordi Californien har valgt at spare store summer på det offentlige budget. Det er et kæmpe problem for mange studerende, da de så ikke længere har råd til at gå på University of California og enten må droppe ud, eller blive overført til et community college hvor undervisningen er billigere – og ringere. Californien har verdens ottende største økonomi, og burde derfor også være førende inden for uddannelse, hvilket de også har været i mange år, men udsigterne er ikke gode. Det at man vælger ikke at investere i uddannelse medfører store udfordringer i forhold til at fastholde et højt uddannelsesniveau, som i sig selv kan være med til at skabe arbejdspladser – arbejdspladser der netop er så hårdt brug for.
Hvis jeg vender tilbage til min forelæsning i sidste uge og affirmative tiltag, så har Californien også vedtaget en lov der siger at universiteter ikke kan optage studerende på baggrund af race eller etnicitet. Universiteterne plejede at have specielle kvoter forbeholdt f.eks. afro amerikanere. Da det blev forbudt faldt antallet af afro amerikanere på Californiens universiteter drastisk. Før 1964 var diskrimination på baggrund af race ikke ualmindeligt, og ens muligheder for social mobilitet afhang i den grad af ens race eller etnicitet. Efter 2. Verdenskrig gennemgik USA en forandring fra en fabriks industri til en service industri. Det påvirkede den afro amerikanske befolkning, da mange af dem var beskæftiget i fabriks industrien. Det krævede ikke en særlig høj uddannelse at arbejde i service industrien, men da mange af de jobs befandt sig i forstæderne og størstedelen af afro amerikanerne boede i ”inner-city neighborhoods” var det en cost-benefit analyse om det overhovedet kunne betale sig at tage et job, da offentlig transport i USA er særdeles ringe. Det bevirkede at størstedelen af underklassen kom til at bestå af afro amerikanere, og eftersom at USA havde fået en timeglas økonomi, hvor det var ekstremt svært at bevæge sig fra bunden til toppen uden høj uddannelse, var den afro amerikanske befolkning fanget i deres ”inner-city neighborhoods” uden job eller mulighed for at avancere. Så fra at det var diskrimination der bestemte ens mulighed for social mobilitet blev det til at det var socioøkonomisk status. Det forholdt sig bare sådan at størstedelen af afro amerikanerne befandt sig i underklassen. Det er ikke så slemt som det var i 1960erne og 70erne, men afro amerikanere er stadig godt repræsenteret i underklassen. For de afro amerikanere der er flyttet ud af ”the inner-city neighborhoods” og har fået et job kommer stigningerne i uddannelsesgebyrerne til at have store konsekvenser. Deres børn er højst sandsynligt, lige præcis ikke berettiget til økonomisk hjælp eller lån, og skal derfor på en måde finde 64.000 kr. ekstra, eller flytte deres børn til et community college, alternativt tage dem helt ud af universitetet. På lang sigt kommer det igen til at skabe store klasseskel. Den Amerikanske drøm er bl.a. at alle skal have lige muligheder for at stræbe efter succes og rigdom. Californien er i den grad på vej væk fra det, hvis ikke den californiske stat investerer i uddannelsessystemet, for så vil alle ikke længere have lige muligheder. Det vil i stedet være dem der har råd, der har lige muligheder. De afro amerikanere der klarede sig ud af den elendighed de befandt sig i, i 1960’erne og 1970’erne kan højst sandsynligt falde tilbage til samme lave uddannelsesniveau, og det gælder også for resten af ”the lower-middle class”. Arbejdsmarkedet i dag, kræver højere og højere uddannelse, så vil det i fremtiden kun være dem der har råd til at tage en uddannelse, der også får de gode jobs, og dermed forstærker klasseskellet mellem overklassen og middelklassen/underklassen? Det bliver spændende at følge udviklingen de kommende år.
|
|
|
