Kokosnøddekulturen vs. Ferskenkulturen
Jeg har nu været i Davis, Californien i 2 uger. Jeg har oplevet rigtig mange spændende ting, men et emne jeg gerne vil dele med jer her, er forskellen på den amerikanske og den danske kultur, sådan som jeg har oplevet det indtil videre. Selvom både Danmark og USA hører til det der bliver omtalt som vestlig kultur, synes jeg at opleve nogle meget fremtrædende forskelle.
For 1,5 uge siden var jeg til orienteringsmøde for de nye udvekslingsstuderende på UC Davis. Selve orienteringen handlede om vores opholdstilladelse i USA og hvordan vi undgår at komme til at opholde os illegalt i landet. Men det handlede også om en anden ting. Nemlig om mødet mellem mange kulturer. Vi sad omkring 300 unge mennesker i en stor forelæsningssal. Det internationale kontor havde lavet et PowerPoint show der viste alle flagene fra de lande hvor UC Davis har udvekslingsstuderende fra. Jeg gætter på at der var mindst 25 forskellige lande. Så det er mange forskellige kulturer der er blevet bragt sammen på ét universitet.
Chefen for det internationale kontor nævnte to kulturmetaforer, som jeg synes beskriver den forskel der er mellem dansk og amerikansk kultur meget godt. Han nævnte kokosnøddekulturen og ferskenkulturen.
Jeg vil mene at man godt kan beskrive dansk kultur som en kokosnøddekultur, idet vi til tider kan være enormt svære at få kontakt til hvis man kommer som fremmed til Danmark, for at være lidt generaliserende. Det er svært at opbygge et venskab, selv et bekendtskab til en dansker. Men hvis man først har boret hul i skallen kan vi være virkelig imødekommende, og man er ikke i tvivl om at man kan få et venskab eller bekendtskab for livet.
Den amerikanske kultur derimod kan udmærket beskrives som en ferskenkultur. Til jer der har været i USA, vil I sikkert kunne nikke genkendende til at amerikanere kan virke meget åbne og imødekommende over for en, selvom man aldrig har mødt personen før. Og nogen gange i sådan en grad at man helt kan betvivle om de overhoved mener det de siger, og om de lytter efter det svar man giver på et tilsyneladende overfladisk spørgsmål.
For at give nogen eksempler på forskellen ved de to kulturer, vil jeg især fremhæve én, som alle bliver mødt med når de kommer til USA. Når du træder ind i en butik eller møder en på gaden, er standardsætningen altid ”Hi, how are you?”. Og man svarer ikke bare ”Hi” tilbage, man svarer på spørgsmålet der bliver stillet. Umiddelbart kan det virke ligegyldigt og man kan hurtigt hælde til bare at sige ”Hi”, men hvis man ikke svarer på spørgsmålet, har jeg oplevet at de siger ”No seriously, how are you?”. Det er jo så ikke sådan at de forventer at man svarer at, jeg har egentlig haft en dårlig dag, undervisningen blev aflyst og min cykel punkterede. Men det er mere ren høflighed at svare tilbage, og i mange tilfælde spørge igen hvordan de har det. I Danmark får vi dårligt nok et blik fra kasseekspedienten i supermarkedet når vi skal betale for varerne, og vi tør ikke kigge hinanden i øjnene når vi står i en elevator sammen.
En anden sjov oplevelse jeg havde, var da jeg var i banken for at åbne en bankkonto. Jeg sidder overfor bankmanden og skal oprette netbanken så jeg kan betale regninger. Jeg skal så skrive et svar til et sikkerhedsspørgsmål hvor jeg skriver min bedste venindes navn, hvorefter han udbryder at det var da pudsigt, for det var også hans kærestes navn. Den samtale kunne så være stoppet her, men han fortsætter og fortæller at hun nok snart bliver hans ekskæreste, men at det hele er lidt besværligt fordi han bor sammen med hende. Hvis det havde været en dansk bank, eller hvilken som helst anden virksomhed ville det aldrig være kommet frem. Det fremstår umiddelbart som uprofessionelt, men det tror jeg sådan set ikke det er. Amerikanere er bare ikke lige så private som vi er i Danmark.
Jeg er spændt på at komme endnu tættere på den kultur som jeg er en del af de næste 10 måneder.
I morgen starter undervisningen på UC Davis, så næste gang kan jeg berette lidt mere om hvordan det er at være studerende på et amerikansk universitet. |
